Widgets kan sammenlignes med bannerreklamer. Allerede da du lagde gadgets på din igoogle-side (!!!! kan du følge med i sproget?:-)), var det faktisk widgets du lavede. Widgets er genveje, som placeres på din blog. Meningen med dem er, at de skal skabe opmærksomhed omkring din bogsamling. 
I LibraryThing kan du lave mange forskellige slags widgets. Du kan lave widgets, som viser de nyeste bøger i dit katalog, de mest populære forfattere, helt vilkårlige bøger eller måske de mest almindelige tags (emneord) i din bogsamling. 
Sådan gør du:
1. Log først ind på dit katalog i LibraryThing
2. Vælg derefter "værktøjer" og klik så på linket til "Lav en standard-blogwidget"
3. Vælg så hvilken del af din bogsamling widget'en skal linke til. (Dvs. hvor mange bøger skal med, skal de vælges tilfældigt, eller skal kun de nyeste med?)
Klik til sidst på "make it!"
Dine valg skaber nu en tekstblok, som bliver vist i højre spalte under  titlen "paste this into your HTML"
Hele denne tekst kopieres (enten ved Ctrl+C eller højreklik med musen efterfulgt af "kopier")
Log så ind på din personlige blog
Klik på "nyt indlæg"
Teksten kopieres ind i feltet (enten ved Ctrl+V eller højreklik med musen efterfulgt af "sæt ind")
Til sidst gemmes og udgives blogindlægget
På samme måde kan du lave en "Lav en søgewidget" http://dk.librarything.com/ltsw som giver dine besøgende mulighed for at søge i din bogsamling direkte fra din blog. 
Var det en let, svær eller umulig ting at genneføre? Husk at skrive dine oplevelser på din blog!
onsdag den 26. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar